Adfærdsmæssige mønstre ved Borderline

Adfærdsmæssige mønstre ved Borderline

Af Marsha Linehan

Dialektiske dilemmaer

Dialektiske dilemmaer i behandlingen af borderline- klienter

At beskrive de adfærdsmæssige træk, som forbindes med BPD, er en hævdvunden tradition. Som kapitel 1 påpeger, er utallige lister over borderline karakteristika blevet foreslået gennem årene, og det er således med en vis frygt og bæven, at jeg præsenterer endnu en sådan liste. De adfærdsmæssige mønstre som gennemgås i dette kapitel, er dog ikke ment som diagnostisk bestemmende eller som definerende for BPD, de er heller ikke en komplet opsummering af vigtige borderline træk. Mit syn på disse mønstre udviklede sig over en årelang periode, hvor jeg kæmpede med at få adfærdsterapi til at virke effektivt for kronisk suicidale og borderline patienter. Mens jeg baksede med dette, følte jeg gentagne gange at jeg lod mig føre bag lyset af en bestemt række af patient-træk. Gennem årene, i en gensidig proces af observation (både i klinikken og gennem læsning af forskningslitteraturen) og konstruktion, udviklede jeg et billede af de dialektiske dilemmaer, som borderline patienterne rejste. De adfærdsmæssige mønstre, der er forbundet med disse dilemmaer, udgør emnet for dette kapitel.
Selv om disse mønstre er almindelige, er de på ingen måde universelle blandt klienter, der opfylder kriterierne for BPD, og det er derfor ekstremt vigtig, at deres tilstedeværelse i hver enkelt tilfælde ikke antages men undersøges og påvises. På baggrund af denne forhåndsforståelse, har jeg fundet det nyttigt for både mig selv og patienterne at være opmærksom på disse specifikke mønstres indflydelse på terapien. Generelt vækker beskrivelsen af disse mønstre genklang hos de patienter, som jeg har i behandling og hjælper dem til en bedre organisering og forståelse af deres egen adfærd. Da deres tilsyneladende uforklarlige adfærd (specielt gentagen selv-mutilation) ofte er et vigtigt spørgsmål, er dette ikke et ubetydeligt resultat. Desuden kan indsigt i mønstrene og deres indbyrdes forhold have en pædagogisk ansporende værdi for afklaringen af udviklingen af patientens problemer.

adfærdstræk
Disse dilemmaer kan bedst anskues som en gruppe af tre dimensioner defineret ved deres polære modsætninger. Disse dialektiske dimensioner, vist i Figur 3.1, er de følgende: (1) emotionel sårbarhed vs. selv-invalidering, (2) aktiv-passivitet vs. tilsyneladende kompetence, og (3) uophørlig krise vs. undertrykt sorg. Hvis hver dimension teoretisk opdeles ved dens midtpunkt, vil de træk, som befinder sig over centrum – emotionel sårbarhed, aktiv-passivitet og uophørlig krise – være de, som gennem udviklingen er blevet mere påvirket af det biologiske grundlag for emotionel regulering. Tilsvarende er trækkene under centrum – selv-invalidering, tilsyneladende kompetence og hæmmet sorg – de, som er blevet mere påvirket af de sociale konsekvenser af emotionel adfærd. En afgørende pointe ved disse mønstre er, at ubehaget ved hver af dimensionernes ekstremer bevirker, at borderline individet skifter frem og tilbage mellem modsætningerne. Deres manglende evne til at finde en afbalanceret position og en syntese er terapiens centrale dilemma.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *