Behandlingsprogrammet

DBT anvender et bredt udvalg af kognitive og adfærdsmæssige behandlings-strategier over for problemerne

Behandlingsprogrammet

DAT anvender et bredt udvalg af kognitive og adfærdsmæssige behandlings-strategier over for problemerne i BPD, inklusive selvmords-adfærden. Ligesom standard kognitiv-adfærdsmæssige behandlingsprogrammer lægger DAT vægt på fortløbende diagnosticering og dataindsamling angående den nuværende adfærd; en klar og præcis definition af behandlings-strategier; og et samarbejdsforhold mellem terapeut og klient, der omfatter orientering af klienten om behandlingsprogrammet og de gensidige forpligtelser i forhold til terapiens målsætninger. Mange elementer i DAT – pro­blemløsning, eksponering, færdighedstræning, betingnings-styring og kognitive forandrings-procedurer – har i årevis været væsentlige elementer i kognitiv terapi og adfærd­sterapi.

Stilistisk set forener DAT en fokusering på kendsgerningerne, en noget uærbødig og til tider skandaløs holdning til nuværende og tidligere para-suicidal adfærd og anden dysfunktionel adfærd med terapeutisk varme, fleksibilitet, imødekommenhed over for klienten og strategisk selvafsløring. De fortsatte bestræbelser i DAT på at “omfor­mulere” suicidale og andre dys­funktionelle adfærdsformer og at forstå dem som eksempler på de metoder til problemløsning, som klienten har lært, bliver afbalan­ceret af en prioritering af validering af klientens nuværende emotionelle, kognitive og adfærdsmæssige reaktioner, nøjagtig som de er. Fokuseringen på problemløsning kræver, at terapeuten på en systematisk måde tager fat på alle klientens problematiske adfærdsformer (i og uden for sessionenerne) og terapi-situationer, gennemfører en adfærdsmæssig analyse i samarbejde med klienten, formulerer hypoteser om mulige variable, der påvirker problemet, finder på mulige ændringer (adfærds­mæssige løsninger), og gennemfører en afprøvning og evaluering af disse løsninger.

Fokuseringen på de omstændigheder, der inden for den terapeutiske ramme øver indflydelse på adfærden, kræver, at terapeuten er yderst opmærksom på den gensidige indvirkning terapeuten og klienten har på hinanden. Selv om adfærdens naturlige konsekvenser fremhæves som et middel til påvirkning af klientens adfærd, kan terapeuten udmærket anvende både arbitrære belønninger og ubehagelige sanktioner, når den pågældende adfærd er dødelig eller når den adfærd, som klienten har behov for, ikke umiddelbart kan frembringes under normale terapeuti­ske omstændigheder. Tendensen hos borderline individer til aktivt at undgå truende situationer er et konstant fokus i DAT. Der arrangeres og tilskyndes til både in-session og in-vivo eksponering over for angstfremkaldende stimuli. Fokuseringen på kognitive forandringer er mindre systematisk end i ren kognitiv terapi, men ikke desto mindre anses de som værende vigtige komponen­ter i både den fortsatte adfærds­mæssige analyse og i skabelsen af forandringer.

Fokuseringen på validering af klientens tanker, følelser og handlinger kræver, at DAT-terapeuten leder efter den kerne af visdom, som findes i hver af klientens reaktioner, og giver udtryk for denne visdom over for klienten. En tro på klientens grundlæggende ønske om at vokse og udvikle sig, og en tro på hendes iboende evne til at ændre og udvikle sig, er grundlaget for behandlingen. Validering omfatter også gentagne udtryk for anerkendelse af og medfølelse for klientens oplevelse af følelsesmæssig desperation. Hele behandlingen fokuserer på opbygningen og opretholdelsen af en positivt samarbejdsforhold mellem klient og terapeut. Et væsentligt træk ved det terapeutiske forhold er, at terapeutens primære rolle er at fungere som konsulent for klienten, ikke som konsulent for andre individer. Terapeuten er hele tiden på klientens side.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *