Det dialektiske dilemma for klienten

Borderline individet er stillet overfor et dialektiske dilemma: På den ene side har hun vanskeligheder med regulering af affekt og dermed af kompetence.

Det dialektiske dilemma for klienten

Borderline individet er stillet overfor et tilsyneladende uløseligt dilemma. På den ene side har hun enorme vanskeligheder med selv-regulering af affekt og dermed af adfærdsmæssig kompetence. Ofte men uforudsigeligt vil hun have behov for en hel del hjælp, hun føler sig ofte hjælpeløs og håbløs og er bange for at blive forladt og skulle klare sig selv i en verden, hvor hun har lidt nederlag igen og igen. Uden evnen til at forudsige og kontrollere sit eget velbefindende er hun afhængig af sine sociale omgivelser med hensyn til regulering af sin affekt og adfærd. På den anden side oplever hun intens skam over sin afhængigheds-opførsel i et samfund, der ikke tolererer afhængighed, og hun har lært at hæmme udtryk for negativ affekt og hjælpeløshed, så længe affekten ligger inden for det kontrollerbare. Faktisk kan hun, hvis hun er i en positiv stemning, være yderst kompetent i en række situationer. Hun kan dog have svært ved at forudsige sin adfærdsmæssige kompetence i en anden stemning, og kan dermed komme til at indgive andre en urealistisk tro på hendes evner med hensyn til coping. Således har borderline individet – på trods af at hun til tider desperat har brug for hjælp – store vanskeligheder med at bede om hjælp på en passende og effektiv måde og give udtryk for sine behov.

Denne manglende evne til at integrere eller finde syntesen af hjælpeløshed og kompetence, af manglende kontrol og kontrol, af behov for hjælp og selvtilstrækkelighed, kan føre til yderligere emotionelle lidelser og dysfunktionelle adfærdsformer. På grund af sin tro på sin kompetence kan personen, når hun ikke når sine mål, opleve ekstreme skyldfølelser over sin (tilsyneladende) mangel på motivation. I andre tilfælde oplever hun ekstrem vrede rettet mod andre, på grund af deres manglende forståelse og urealistiske forventninger. Både den ekstreme skyldfølelse og den ekstreme vrede kan føre til dysfunktionel adfærd, inklusive selvmord og parasuicidal adfærd, der er rettet mod en reduktion af de smertefulde emotionelle tilstande. For den tilsyneladende kompetente person er suicidaladfærd nogle gange det eneste signal til andre om, at hun ikke er i stand til at klare sig og behøver hjælp – det vil sige, at suicidaladfærd er et råb om hjælp. Denne adfærd kan også tjene til, at få andre til at ændre deres urealistiske forventninger – at bevise over for verden, at hun ikke er i stand til at gøre, hvad der forventes af hende.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *