Det dialektiske dilemma for terapeuten

Det dialektiske dilemma for terapeuten er at afbalancere sin reaktion på klientens svingende tilstand - som nogle gange viser sig som akut krise og overvældende affekt og til andre tider som total hæmning af affektive reaktioner.

Det dialektiske dilemma for terapeuten

Det dialektiske dilemma for terapeuten er at afbalancere sin reaktion på klientens svingende tilstand – som nogle gange viser sig som akut krise og overvældende affekt og til andre tider som total hæmning af affektive reaktioner. En intens reaktion fra terapeutens side på det ene ekstrem kan være alt, hvad der skal til for at skubbe klienten til det andet ekstrem. Terapeutens opgave er først og fremmest at hjælpe klienten til at forstå sine reaktionsmønstre, og dernæst at tilbyde et realistisk håb om, at klienten faktisk vil kunne overleve sorgprocessen. Et sådant realistisk håb fordrer, at terapeuten underviser i sorg-færdigheder, også i form af copingstrategier til brug for en effektiv accept og reorganisering af tilværelsen i nutiden og uden det som er tabt.

Samtidig må terapeuten også validere og støtte klientens emotionelle oplevelse og vanskeligheder med de uophørlige kriser i hendes liv. At tilbyde forståelse uden konkret hjælp til at lindre krisen kan selvfølgelig forekomme mere smertefuldt end ikke at tilbyde noget. Alligevel vil den konkrete hjælp som terapeuten kan tilbyde, kræve af klienten, at hun konfronterer sig med den oplevede krise i stedet for at undgå den. Den syntese, som terapeuten arbejder for, er klientens evne til både at sørge dybt og at stoppe sorgen. Målet er i sidste ende at klienten opbygger og genetablerer sit liv i lyset af de nuværende realiteter.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *