Det dialektiske dilemma for klienten

Det dialektiske dilemma for klienten er, at efterhånden som oplevelsen i ekstremerne intensiveres, bliver det sværere ikke at springe til modsatte ekstrem.

Det dialektiske dilemma for klienten

Borderline klienten er faktisk stillet over for to dilemmaer i forhold til dimensionen fra uophørlig krise til hæmmet sorg. For det første er det vanskeligt, om ikke umuligt, for hende at hæmme sorgreaktioner på kommando og at undgå at blive udsat for stimuli associeret med tab og traumer, når hun samtidig befinder sig i en stadig fortsat krisesituation. For det andet: Selvom det på kort sigt kan være effektivt med hensyn til undgåelse af smertefulde oplevelser, er hæmning af sorgreaktioner ikke effektiv med hensyn til at påkalde sig social støtte og fører heller ikke til afklaring på længere sigt. Faktisk er den flugtadfærd, som er forbundet med hæmmet sorg, ofte impulsiv adfærd, som f.eks. druk, at køre stærkt, at bruge penge, at dyrke usikker sex og at forlade situationer. Disse adfærdsformer kan derefter skabe nye kriser. Således har borderline individet en tendens til at springe frem og tilbage mellem to ekstremer: I det ene øjeblik er hun sårbar over for krisen, i det næste hæmmer hun alle emotionelle oplevelser forbundet med krisen. Det centrale problem er, at efterhånden som oplevelsen i hvert af ekstremerne intensiveres, bliver det stadigt sværere for klienten ikke at springe til det modsatte ekstrem.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *