Udvikling af emotionel dyregulering

Emotionel dyregulering Evnen til at regulere oplevelsen af og udtryk for følelser er afgørende, for social adfærd.

Udvikling af emotionel dyregulering

Maccoby (1980) har argumenteret for, at hæmning af handlinger er grundlaget for al organisering af adfærd. Udviklingen af et udvalg af færdigheder i selvregulering, specielt evnen til at hæmme og kontrollere affekt, er et af de vigtigste aspekter af et barns udvikling. Evnen til at regulere oplevelsen af og udtryk for følelser er afgørende, fordi en mangel på dette område fører til forstyrrelse af adfærd, specielt målrettet adfærd og anden social adfærd. På den anden side vil stærke følelser samle eller koordinere adfærden og forberede individet til handlinger, der kan fortrænge den ikke-emotionelle eller svagere emotionelt motiverede adfærd.

De adfærdsmæssige træk ved borderline individer kan forstås som resultatet af emotionel dysregulering og utilpassede emotionelle regulerings-strategier. Impulsiv adfærd, specielt parasuicidal adfærd, kan forstås som utilpassede men yderst effektive strategier til emotionel regulering. For eksempel fører det at tage en overdosis sovemidler normalt til en lang søvnperiode, som i sig selv fører til en reduceret sårbarhed over for emotionel dysregulering. Selv om de mekanismer, gennem hvilke selvskadende handlinger opnår affekt-regulerende egenskaber, ikke er klarlagt, er det meget almindeligt, at borderline individer rapporterer om væsentlige lindringer af angst eller andre intense, negative emotionelle tilstande, som et resultat af sådanne handlinger. Selvmordsadfærd er desuden meget effektiv til at fremkalde en hjælp fra omgivelserne, som kan være effektiv til at undgå eller ændre situatio­ner, der fører til emotionel smerte. For eksempel er selvmordsadfærd normalt den mest effektive måde, hvorpå et ikke-psykotisk individ kan opnå indlæggelse på en psykiatrisk afdeling. Endeligt kan den parasuicidale adfærd (og dens eftervirkninger, hvis den bliver opdaget i omgivelserne) reducere den emotionelle smerte, ved at den medfører en effektiv og overvældende distraktion.

Den manglende evne til at regulere den emotionelle aktiveringsgrad forstyrrer også udviklingen og opretholdelsen af en oplevelse af ens selv. Generelt dannes ens opfattelse af selvet gennem iagttagelse af én selv og af andres reaktioner på ens handlinger. Emotionel forudsigelighed og kontinuitet over tid i forhold til situationer, der ligner hinanden, er forudsætninger for identitetsudviklingen. Uforudsigelige emotionelle reaktioner fører til uforudsigelig adfærd og kognitive selvmodsigelser og forstyrrer dermed identitetsudviklingen. Borderline individers tendens til at hæmme eller at forsøge at hæmme emotionelle reaktioner kan også bidrage til den reducerede oplevelse af identitet. Den følelsesløshed, der er forbundet med hæmmet affekt, og som ofte bliver oplevet som tomhed, kan yderligere bidrage til en utilstrækkelig og til tider helt fraværende oplevelse af identitet. Tilsvarende vil et individ, hvis hendes oplevelse af begivenheder aldrig er “korrekt” – situationen i de invaliderende omgivelser – sandsynligvis udvikle en overdreven afhængighed af andre.

Effektive sociale forhold afhænger af både en stabil oplevelse af ens selv og en evne til spontant at give udtryk for sine følelser. Gode forhold kræver desuden en evne til selvregulering af emotioner på passende måder og til at tolerere en vis portion smertefulde emotionelle stimuli. Vanskeligheder med emotionel regulering hindrer en stabil oplevelse af selvet og normal emotionel kommunikation. Uden disse evner er det forståeligt, at borderline individer udvikler kaotiske forhold. Disse individers vanskeligheder med kontrol af impulsiv adfærd og udtryk for ekstreme negative emotioner skaber på mange måder kaos i deres forhold. Specielt hindrer van­skeligheder med vrede og udtryk for vrede opretholdelsen af stabile forhold.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *